Rabarber bruges ofte i det søde køkken, men jeg fik lyst til at prøve at lege med dem i en salat – resultatet blev virkelig godt.
Rabarberens syrlighed går rigtig godt i spænd med avokadoens lidt fede og søde smag. Samtidig giver den friske spinat et godt bid til salaten.
Prøv den! Kan du lide rabarber vil du ikke fortryde det
Rabarbersalat med bagte rabarber
Du skal bruge (til 2 personer)
En stor håndfuld frisk spinat
2-3 stængler rabarber (af nogenlunde samme tykkelse)
en halv tsk sukrin (eller 1 tsk alm. sukker)
1 avokado
2 spsk ristede græskarkerner
Dressing
1 tsk grov sennep
1 tsk citronsaft
1/2 tsk honning
1 tsk æble eddike
2 spsk olie
salt og peber
Sådan:
Tænd ovnen på 175 grader. Rens rabarberne og skær dem i mindre bidder. Kom dem i en ovnfast fad og drys med sukrin/sukker. Bag dem i ovnen 7-10 min. Rabarberne skal blive lidt bløde, men ikke smatte ud. Lad dem køle af.
Varm en pande godt op og tørrist græskerkernene i et par minutter (til de begynder at “poppe” lidt).
Skyl spinaten og kom det på et fad. Skær avokadoen i skiver og fordel det over salaten.
Fordel rabarberne over salaten og drys med græskarkernene.
Rør dressingen sammen og server den ved siden af salaten (den bør ikke hældes over salaten før den skal spises, da rabarberne ellers vil blive helt smattede).
The post Rabarbersalat med bagte rabarber appeared first on .